Campingferie kan også være en aktiv ferie

Bredebro og omegn byder på mange forskellige aktiviteter, både for børn og voksne. Bredebro camping ligger centralt i Tønder kommune med utrolig mange seværdigheder inden for kort afstand.

  • Fiskeri
    Bredebro Camping ligger kun 500 m fra Brede Å, der især er kendt som et slaraffenland for lystfiskere.
    Køb dagskort  til fiskeri i Brede Å. Her kan entusiastiske lystfiskere blandt andet fange prægtige havørreder og laks.
    Pak madkurven og fiskegrejet, og nyd en rekreativ dag i fred og ro, i den smukke natur langs Brede Å. 

  • Kanotur
    Tag familien med på kanotur, og oplev naturen på nærmeste hånd
    Brede Å slynger sig smukt gennem den markante Å-dal. Man kan på turen, der går fra Løgumkloster til Bredebro, både opleve passager med roligt strømmende vand i dejlige harmoniske slyngninger, og passager med stærk strøm over stenede stryg. Muligheder for leje af kano hos Vidaa Kano og Løgumkloster Kanoudlejning

  • Vandreture
    Mellem Bredebro og Løgumkloster, langs den smukke Ådal, er der etableret vandrestier. En vandretur langs med åen og igennem den skønne ådal kan varmt anbefales

  • Langdysser ved Abterp
    Dysserne ligger ca. 100 m syd for Brede Å - historie om dysserne

  • Trøjborg Slotsruin
    Trøjborg har en særdeles spændende historie som går tilbage til 1300 tallet, slottet har tidligere tilhørt Margrethe I. Udover historien ligger ruinen utrolig flot omkranset af den gamle voldgrav samt indgang til ruinen via den flotte bro, det koster ikke noget at gå den flotte og historiske tur. 
    Afstand til Trøjborg ruin 6 km.

  • ECCO
    Ecco er stiftet i Bredebro og store dele af virksomheden heriblandt hovedkontoret ligger i Bredebro. I Bredebro ligger også deres flotte butik med et meget kendt fabrikssalg, hvor der er mulighed for at købe kvalitets sko til fornuftige penge.

  • Rømø
    Godt 15 kilometer lange sandstrand på Rømø, har ry for at være en af Europas bedste badestrand. 
    Her finder du også et super sommermiljø både i Havneby og på Lakolk. 
    Afstand 28 km

  • Tønder
    En fantastisk handels by som bærer et flot præg af at være en af Danmarks ældste handelsbyer. Mange flotte gader og miljøer med gamle huse og brostensveje. 
    Tønder er også særdeles kendt for det årlige julemarked som starter i første weekend i november, hvor over 100 julemænd ”starter” julen i Danmark. 
    Afstand til Tønder 13 km

  • Vadehavet
    Vadehavet med det åbne vid er et fantastisk syn. Her er der virkelig højt til himlen og man kommer i et med naturen. 
    Besøg bl.a. Ballum eller Højer sluse, hvor der er udsigt til Rømø, Sild og ikke mindst det store åbne hav. 
    Afstand 13 km.

  • Møgeltønder
    Besøg Prins Joachims hjemby. Her finder du gamle brostensbelagte gader, Schackenborg slot, samt slotsparken. Vidunderlige steder i Møgeltønder, som hvert år får turister til at slå et slag forbi. 
    Afstand til Møgeltønder er 18 km.
lystfisker Brede Å